s
logo.png

Kim Leine

Fredag d. 2. november kl. 19.30 i Fanefjord Skovpavillon, Fanefjord Skovvej 6, 4792 Askeby
Der kan bestilles menu, som serveres kl. 18.00

KØB BILLET på dette link:
Billetter til forfatterarrangementet kr. 125 og menu kr. 100 + gebyr.

Forfatteren Kim Leine er født i Norge og opvokset i Danmark, hvor han bor nu med sin familie.
Kim Leine var årets forfatter ved Verdenslitteratur på Møn i 2012, og nu med vægt på den nordiske kultur i Nordisk Litteraturtræf i 2018.

Profeterne i Evighedsfjorden, den første store del af det der senere vil være en trilogi om Grønlands kulturhistorie, var første møde med en stor forfatter, som nu trækker overskrifter om det næste bind i trilogien: Rød mand/Sort mand, som i virkeligheden foregår før Profeterne i Evighedsfjorden.

Kim Leines erkendelse af litteraturens væsen lyder: "Uden angsten var der ikke nogen bøger".

Aviserne skriver:
"Leine demonstrerer endnu en gang at han er en gigant i dansk litteratur " (Dagbladenes Bureau)
"Kim Leine er i arktisk topform i romanen om kampen om sjælene i 1700-tallets Grønland"  (Berlingske)
"Et stort fedt udråbstegn i forfatterskabet" (Børsen)
"Bogen er rig på uforglemmelige scener" (Ekstra Bladet) og meget mere..

Kim Leine er født i Telemark med en norsk mor og en dansk far. De var Jehovas Vidner og det blev også Kims lod. Det var svært at formidle budskabet på landet og som 17-årig forlod han såvel moderen som Norge og Jehova. Han flyttede til København hos faderen, og blev senere sygeplejerske i Grønland og arbejdede på Østgrønland i ca. 15 år. Det var en yderst vanskelig del af Kim Leines liv.

Kim Leine debuterede i 2007 med Kalak, men han har skrevet fra han var barn. Med Profeterne i Evighedsfjorden fulgte mange litteraturpriser og i 2018 er Rød mand/Sort mand blevet til virkelighed.

Et lille kik ind i Rød mand/Sort mand:
Rød mand / Sort mandDen sorte mand er Hans Egede, som ville døbe alle de grønlændere han kunne få til at skippe deres hedenske tro. Den røde mand er åndemaneren Aappalttoqs, hvis søn bliver bragt syg til Hans Egede og som familien derefter ikke vil aflevere tilbage. Han er døbt og hedder Frederik Christian. Det er barske historier, som Kim Leine dvæler ved og lader komme frem i sine historier. I alle romanerne, store som små, kredser han om mennesker, der befinder sig i barske livsbaner, som er præget af misbrug og flugt. Historierne handler om at konfrontere sig selv med ens indre dæmoner og måske finde sig selv. Fortællingerne giver samtidig et råt og dragende billede af et liv på Grønland.

 

Mød Kim Leine ved Nordisk Litteraturtræf den 2. november!

Kl. 18: Menu - Nordisk tallerken (se nedenfor)
Kl. 19.30: Kim Leine om sit forfatterskab

Der vil være bogsalg og mulighed for at få bøgerne signeret af forfatteren. Få en god lang aften ud af det med både mad og forfatterarrangement! Der er pause undervejs og der kan købes forskellige sandwich, drikkevarer og kage.

KØB BILLET på dette link:
Billetter til forfatterarrangementet kr. 125 og menu kr. 100 + gebyr.

Nordisk tallerken:

Grønlandske rejer serveret på feltsalat med persillemayonaise og citroncaviar

Stegt kalvebryst på smørstegt spidskål med hasselnødder

Svensk spegeskinke med røræg, asparges og capers med stik

Brie og Benedict Kloster rød kit med druesauté og bladselleri

Forskelligt brød

- Til vegetarer er der også en Nordisk tallerken: Køb blot alm. menu-billet og bed om vegetarmenuen når du kommer.