s
logo.png

2021 Yoko Tawada, Sayaka Murata, Hiromi Kawakami

Mød nogle af Japans største forfattere ved en helt unik begivenhed på Møn 17., 18. og 19. september!
Vi er stolte af at kunne byde velkommen til tre dages samtaler om japansk samtidslitteratur med:
 
- Yoko Tawada (1960), som har skrevet romanerne En isbjørns erindringer og Udsendingen (Forlaget Grif hhv. 2018 og 2021), samt novellaen Brudgommen var en hund (Forlaget Korridor 2020). Ligeledes kommer der fra Tawada en ny bog - Hvor Europa begynder - på dansk til september.

- Sayaka Murata (1979) - forfatter til bl. a. Døgnkioskmennesket (Forlaget Grif 2019). Og med den nye roman Jordboerne på vej på dansk!
 
- Hiromi Kawakami (1958) som på dansk har udgivet romanerne Senseis mappe (2013), Kvinden ved havet (2016) og Nakanos genbrugsbutik (2020), alle på Politikens Forlag. Desuden har Forlaget Korridor udgivet novellaerne At træde på en slange & Forsvindinger (2019).
 
Alle tre er de kendte og prisbelønnede i Japan med bl.a. den store Akutagawa-pris.

Vi er også rigtig glade for teamet af oversættere og moderatorer:
Mette Holm og Anemone Platz bliver gennemgående som moderatorer/oversættere ved arrangementet! En del af samtalerne moderes desuden af Tore Leifer (fredag), Elisabeth Skou Pedersen (lørdag) og Eva Tind (søndag).

Samtalerne vil tage udgangspunkt i forfatternes værker og temaer som kærlighed, arbejdsliv, kønsroller, ensomhed og modernitet i japansk kultur - i spejling med det danske og europæiske samfund.

Program for dagene (med forbehold for ændringer):

Fredag 17/9
13.30 - 14.30 Yoko Tawada + Tore Leifer (engelsk)
15.00 - 16.00 Hiromi Kawakami + Tore Leifer + Mette Holm (japansk/dansk)
16.30 - 17.30 Yoko Tawada / Sayaka Murata + Anemone Platz (japansk/dansk)

Lørdag 18/9
13.30 - 14.30 Hiromi Kawakami + Elisabeth Skou Pedersen + Anemone Platz (japansk/dansk)
15.00 - 16.00 Sayaka Murata + Elisabeth Skou Pedersen + Mette Holm (japansk/dansk)
16.30 - 17.30 Hiromi Kawakami / Yoko Tawada + Anemone Platz (japansk/dansk)

Søndag 19/9
13.30 - 14.30 Sayaka Murata + Eva Tind + Mette Holm (japansk/dansk)
15.00 - 16.00 Yoko Tawada + Mette Holm (engelsk)
16.30 - 17.30 Sayaka Murata / Hiromi Kawakami + Eva Tind + Anemone Platz (japansk/dansk)
 
Billetsalg foregår via Billetten.dk

En-dags billetter koster kr. 350. En billet til alle 3 dage 925 kr.
Da der pt. fortsat er corona-restriktioner sætter vi i første omgang et begrænset antal billetter til salg, med en forventning om at der senere på sommeren kan tilbydes flere.
Sted
Saftstationen i Damme, Fanefjord Kirkevej 35, 4792 Askeby.

Tid
Forfattersamtalerne foregår for første gang over tre dage: Fredag den 17., lørdag den 18. og søndag den 19. september.
Begge dage kl. 13.30 - 17.30. Efter samtalerne er der tid til bogsignering.
Der vil være pauser undervejs i programmet.
Boghandleren er til stede alle dage med et udvalg af bøger.

Mad
Der vil senere komme et tilbud om køb af mad til arrangementet.

Corona-restriktioner
Vi følger myndighedernes anvisninger og indretter alt, så vi er sikre på at vi kan afvikle arrangementet på betryggende vis for alle deltagere.
Desværre betyder den usikre corona-tid at vi må tage forbehold for at situationen kan udvikle sig negativt, men som det ser ud nu, tror vi og forfatterne på at det hele kan gennemføres som vi har planlagt!

Vi glæder os til at se jer til Verdenslitteratur på Møn!