s
logo.png
Eugen Ruge
Billede ikke fundet.

2015 Eugen Ruge

Lørdag d. 12. og søndag d. 13. september 2015 var tyske Eugen Ruge midtpunktet i årets Verdenslitteratur på Møn. Det foregik i de dejlige rammer i Fanefjord Skovpavillon.

Med sin dybe og meget smukke beskrivelse af flere generationers liv i DDR og gennem opløsningen af DDR og Sovjet har Eugen Ruge beriget os med en stor tysk samtidsroman, "I tider med aftagende lys", og senest romanen "Cabo de gata". Han modtog Deutscher Buchpreis i 2011.

Eugen Ruge var lørdag i samtale med Steen Bille og søndag med Per Øhrgaard.

Eugen Ruge_VLM 2015_1073#_Foto_ThomasGunnarBagge.jpg

Foto: Eugen Ruge ved Verdenslitteratur på Møn 12. september 2015 (Thomas Gunnar Bagge)

Om Eugen Ruge

Eugen Ruge er født i 1954 i Uralbjergene i det vestlige Rusland. Han er søn af den østtyske historiker Wolfgang Ruge, som blev deporteret til Sibirien af de sovjetiske magthavere på grund af politiske uoverensstemmelser. Da Eugen Ruge var to år, kom han sammen med sine forældre til det daværende DDR, hvor han voksede op. Han har en diplomuddannelse i matematik og har arbejdet som videnskabelig medarbejder på Det Centrale Institut for Geofysik i Potsdam, som dokumentarfilmsinstruktør, manuskriptforfatter og oversætter for tv-stationer og teatre. I 1988 udvandrede Eugen Ruge til Saarbrücken i Vesttyskland. Siden 1989 har han hovedsageligt arbejdet som forfatter og oversætter for teater og film samt som underviser på Berlins Universitet for Kunst. Han er far til fire børn og bor Berlin.

I 2011 debuterede Eugen Ruge som romanforfatter med romanen ”In Zeiten des abnehmenden Lichts”. På dansk udkom bogen i 2012 med titlen ”I tider med aftagende lys”. Bogen er skrevet på baggrund af hans families historie i et Tyskland præget af den kommunistiske Sovjet-tid og gav ham i 2011 den tyske litteraturpris Deutscher Buchpreis, bl.a. med begrundelsen, at historien er humoristisk og underholdende samtidig med at den fortæller historien om socialismens utopi og dens gradvise opløsning.

(Fra Forfatterweb, hvor der er en længere artikel om Ruge).

Læs her om bøgerne I tider med aftagende lys og Cabo de Gata

Foto186.jpg  Foto165.jpg

Video

Peter Cravens interview med Eugen Ruge (på engelsk)

Direkte link til video HER


Samtale med Eugen Ruge - og oplæsning fra  "In Zeiten des Abnehmenden Lichts"

 

Direkte link til video HER

 

FOTO:
Øverst: Eugen Ruge (Lene K.)
Nederst: Eugen Ruge i Berlin (Sigurd Bo Bojesen)