s
logo.png

Den eneste forfatter i verden

Judith Hermann, som var årets forfatter ved Verdenslitteratur på Møn i 2017 sendte os efterfølgende denne lille fine tekst. Dansk oversættelse nederst.

 

Autor des World Literature Festivals Moen zu sein, hat etwas Unwirkliches: es ist ein Ausnahmezustand. Du bist der allereinzige, alleinige Autor eines Festivals - auf einer Insel in der dänischen Ostsee, an einem Lesungsort in einem Gasthaus mitten im Wald und umgeben von Gräbern, die Lesungen sind ausverkauft, das Publikum ist warmherzig, voller Anteilnahme, humorvoll und geduldig, die Moderatoren sind in Kenntnis und Verständnis jedes einzelnen Satzes, jeder einzelnen Andeutung aus allen deinen Büchern. Kein anderer Schriftsteller weit und breit, keine Kritiker, kein Literaturbetrieb, kaum Verstrickungen und wenig Bedenken - das World Literature Festival Moen vermittelt dir ganze zwei Tage lang das Gefühl, der einzige Autor auf der Welt zu sein. Ein Eindruck, dem du dich hingeben darfst, weil du weißt, dass er von kurzer Dauer ist und mit der Wirklichkeit nicht das Geringste zu tun hat. Es ist so, als hätte man dir diese eine schicksalhafte Frage gestellt - willst du ein Schriftsteller sein? Und du hättest tief Luft geholt und gesagt - ja, das will ich, und ich will es wider besseren Wissens. Auf Moen gewesen und aus Moen zurück gekehrt zu sein - unvergesslich der Eindruck der nächtlichen Stille um die Villa Gress herum und die Wege durch den Wald, die Buchen am Wasser, Licht und Himmel und vor allem die große Herzlichkeit in den unterschiedlichsten Begegnungen - bedeutet, zurück in die Realität zu gehen und sich selbst und das eigene Schreiben oder Nichtschreiben bedacht, in Zweifel gezogen und neu bedacht zu haben. Und aller Wahrscheinlichkeit nach weiterzuschreiben, beschenkt - und beschämt zugleich.

 

Der er noget uvirkeligt over at være forfatter på Verdenslitteratur på Møn: det er en undtagelsestilstand. Du er ene og alene om at være forfatter på en festival – på en ø i den danske Østersø, det hele foregår på en kro midt ude i en skov omgivet af grøfter, arrangementerne er udsolgt, publikum er hjertevarmt, fuld af empati, humor og tålmod, interviewerne kender og forstår hver eneste sætning, hver eneste antydning i samtlige dine bøger. Der er ingen andre forfattere i miles omkreds, ingen anmeldere, ingen litteraturscene, ingen bagtanker, ingen forbehold – Verdenslitteratur på Møn giver dig i to dage indtryk af at være den eneste forfatter i hele verden. Et indtryk, du gerne må give dig hen til, fordi du ved, at det kun varer kort, og at det ikke har det ringeste med virkeligheden at gøre. Det føles, som om man har stillet dig det skæbnesvangre spørgsmål – vil du være forfatter? Og du har trukket vejret dybt og sagt – ja, det vil jeg, og jeg vil det mod bedre vidende. At være på Møn og vende tilbage fra Møn – uforglemmelige indtryk af nattens stilhed rundt om Villa Gress og stierne gennem skoven, bøgetræerne ved vandet, lys og himmel og frem for alt den store hjertelighed i forskellige møder – det betyder at vende tilbage til virkeligheden og have overvejet sit skriveri eller ikkeskriveri, sat spørgsmålstegn ved det, overvejet og tænkt over det på ny. Og i al sandsynlighed at skrive videre, rigere – og samtidig beskæmmet.

Judith Hermann, 2017.

Oversat af Steen Bille

 

FOTO:
Øverst: Kristina Stoltz og Judith Hermann (Lene K.)
Nederst: Judith Hermann i haven ved Villa Gress (Pia Thanning)